Her kan man spille foreløbigt tre Flash-baserede spil i sin browser - pointen er at det er "camouflerede" spil, og ved et overfladisk blik på afstand kan forveksles med kedelige Excell-ark, banale Word-docs etc. Særligt hvis chefen lige kigger ind.
Det er let genkendelige spil-idéer der er har fået en anderledes underholdende vinkel, og alene det har givet enorm viral opmærksomhed, der forhåbentligt kan omsættes til indtægter.
Forretningsmodellen er åbenbart foreløbigt at sælge banner-reklamer - til gengæld har hjemmesiden fået verdensomspændende opmærksomhed, og reklame-pladsen sælges nu på eBay på auktion.
Som en ekstra lille krølle kan man se hvor mange penge disse spil angiveligt koster samfundet/arbejdsgiverne - det registreres hver gang man går ind på siden og snupper sig en spiller i arbejdstiden....