Jeg har puslet med nogle tanker om at lave et lille spil til den kommende Ouya konsol, men er i tvivl om valg af teknologi.
Lidt om spillet (der kan have relevans for valg af engine).
- Det er et top-down local multiplayer (online multiplayer kunne blive relevant senere) action spil.
- Det foregår kun på 1 skærmbillede (tænk i stil med Atomic Bomberman, repetitive gameplay!).
- Det ville fungere med 2D sprites og partikeleffekter, men 3D modeller i en 2D verden ville også være en mulighed.
- Gameplayet indeholder en del fysik (tyngdekraft, kollisioner, eksplosioner), så det ville være en fordel hvis den valgte engine kunne give noget af det out of the box.
De 2 eneste ting der taler imod Unity er at den ikke er gratis og at den engine er lavet til 3D (jeg ved godt at den af den grund stadig godt kan bruges til 2D).
Unity Android licens: $400
Unity 2D Toolkit: $65
= 2.650,-
Hvis der findes en god gratis Android game engine, ville det da være rart at spare de små 3.000,-. Selvfølgelig især hvis den samtidig var mere velegnet end Unity, da der er tale om et simpelt 2D spil her.
Overordnet set er målet med valg at engine at jeg kan bruge mest mulig tid på at kode/tweake gameplay, og mindst mulig tid på at alt andet.
Spørgsmålet er altså, er der nogen der har erfaring med andre Android game engines end Unity, eller bare har nogle forslag generelt?
Jeg har f.eks. kigget denne liste med 8 gratis engines: http://software.intel.com/en-us/blogs/2 ... me-engines
så jeg ved da der findes noget, der er bare ret svært at vurdere hvad der er bedst til et simpelt spil som det her.
Bemærk at der er tale om et fritidsprojekt, og at jeg ikke har planer om at arbejde fast som spilprogrammør. Så argumentet med at Unity er godt at lære da flere og flere bruger det, er rimelig irrelevant her (de tusindvis af ting Unity kan, men som ikke skal bruges i det her spil, er heller ikke gode argumenter, tværtimod). Bemærk også at jeg i forvejen er en dygtig programmør, men da mit primære job (som softwareudvikler) tager meget af min tid, synes jeg ikke løsningen med selv at kode det hele fra bunden er en sexet løsning for mig.