Finansierings muligheder?

Fenrir
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 27 Mar 2015, 16:17

Finansierings muligheder?

Unread post by Fenrir » 29 Apr 2015, 20:12

Så vi er et par datamatikere der er ved at være færdig med vores uddannelse, og har gået og overvejet og lave spil når vi er færdige, og vi ville høre hvad der findes er af muligheder for finansierings.

Vi ved fra vores tid i praktik at der findes programmer som Nordic Game Program (http://www.nordicgameprogram.org), men finder en del af deres krav noget begrænsende (de virker mest interesseret i at finansierer projekter rettet mod en yngre alders gruppe end hvad vi havde i tankerne og lave).

Så vi ville høre hvad andre muligheder man har som dansk spil udvikler start-up (hvis der er andre), tips, gode råd og lignende til at søge finansiering er også meget velkommende :)

Vanulla_Ace
Level 12 - Master of the dark arts
Posts: 120
Joined: 19 Oct 2009, 18:48

Re: Finansierings muligheder?

Unread post by Vanulla_Ace » 29 Apr 2015, 22:36

Hej Fenrir

Well, for at sige det ligeud *I ER FUCKED*

Nå, men ok. Måske er det ikke helt så slemt, men næsten. Finansiering har være den danske spilbranches evige hovedpine de sidste mange år. Når det så er sagt, så har I følgende muligheder.

Finansiering via DFI:
Men den nylige opgradering af spilstøtten til 12.5 mio/året og udvidelse til også at omfatte produktions og lanceringsstøtte, udover ide-, og projektudvikling, så er mulighederne her faktisk bedre, end de har været læge. Der er dog ekstremt mange om de få penge der er, og ordningen støtte også primært spil ud fra kulturelle kriterier. Dette udelukker naturligvis ikke, at de støtte spil også kan være kommercielle successer (LIMBO *host* *host*), men det vil være det kulturelle aspekter i primært vil blive vurderet på. Desuden har ordningen tidligere ikke uddelt mere end lige over 1 mio. pr. projekt, hvilket også begrænser scope en del.
De endelige retningslinjer for støtteordningen er stadig ved at blive udformet efter det seneste vedtagne filmforlig, men skulle være på plads inden den næste støtterunde i efteråret

Finansiering via Creative Europe:
Danmark har traditionelt klaret sig godt i denne pulje, hvor man kan søge noget mere. Husker ikke det præcise beløb, men mener at det er op mod et par. mio. dkkr. Kriteriet for at søge denne kilde er dog, at man allerede har udgivet et spil tidligere.
Det er dog en ret omstændig ansøgningsprocess, men Ene Katrine Rasmussen på Filminstittet plejer at være ret flink til at hjælpe, hvis man er ude i nogenlunde god tid.

Finansiering via Nordic Game:
Grunden til, at der er så mange sære kriterier i år er, at de faktisk er løbet tør for penge, og kun har en brøkdel af det budget de havde tidligere år. Derfor har de sat så mange sære kriterier på, for at snævre feltet ind.
På den lange bane, er der også tvivl om, hvorvidt Nordic Game programmet kommer til at fortsætte. Tidligere er finansieringen kommet fra Nordisk Ministerråd, men det ser ikke ud til, at de vil spytte flere penge i kassen. Dermed skal Nordic Game organisationen selv ud og finde nogle investorer, som vil putte penge i en samlet pulje. Om dette kan lykkedes mangler vi stadig at se. Så jeg ville ikke satse for meget på denne løsning, for jeg har set om programmet kan videreføres.

Finansiering via Capnova:
Danmarks eneste reelle spilinvestor. investerer mellem 1 og 2,5 mio. dkkr. i enkeltprojekter ud fra en fast skabelon. Mellem 10 og 20 mio. om året. Har fået lidt flak i år for, at have for hårde krav, og for at have en model, som ikke giver plads til at lave mellemstore successer. Med Capnova er det knald eller fald (Uofficielt har Capnova, fortjent eller ufortjent, også været omtalt som 'Rockerpenge'). De er dog ved at kigge på at justere deres model, efter at have fået en del kritik for, bl.a. at have vøret medskyldige i lukningen af Full Control.

Finansiering via publisher:
Her skal i virkelig ud og pitche for jeres liv. Det er afsindigt svært og der er meget konkurrence. Og I skal sandsynligvis til GDC eller Gamescom for overhovedet at kunne få foretræde for relevante publishere. De kommer ikke til Danmark.

Finansiering via Vækstfonden:
Der var engang hvor Vækstfonden investerede i spil, men det er ved at være nogle år siden. I den nye filmaftale står der, at Filminstituttet tage kontakt til VF or at finde ud af, hvordan man igen kan få VF med i spilinvesteringerne, men før jeg ser det, tror jeg ikke på det. Det virker som om at VF har lidt et horn i siden på spiludviklerne, selvom jeg ikke er helt sikker på hvorfor.

Finansiering via andre investorer:
Svært, men ikke umuligt. Men det vil være meget svært at overbevise nogen med så grønt et team, som det virker som om i har. Eksempelvis har Sunstone Capital faktisk investeret i den danske spilbranche, men dog ikke i en udvikler, men i analyse-tjenesten Game Analytics. Måske er der også en vinkel her i kraft af, at der måske er en lille tendens til, at især Finland trækker en del interesse for spilinvesteringer til Skandinavien, og så kan man måske få dem til lige at kigge på Danmark også, især fordi der måske er en lille tendens til, at det Finske marked er ved at være mættet.


Det var en hurtig gennemgang af de mest oplagte muligheder, som jeg lige kender til, men bare skyd, hvis I har flere spørgsmål.

It aint gonna be easy, men det vidste I nok også godt :)
*** Doing stuff for myself, for others, and for Interactive Denmark
My FB page about Danish Game Development (in Danish)
Mostly active on Twitter as @vanulla_ace

køkkenting
Level 2 - Grain of sand
Posts: 29
Joined: 11 Oct 2010, 22:50

Re: Finansierings muligheder?

Unread post by køkkenting » 30 Apr 2015, 15:14

Kickstarter :(

egenfeldt
Level 20 - Link
Posts: 203
Joined: 10 Mar 2008, 09:13

Re: Finansierings muligheder?

Unread post by egenfeldt » 01 May 2015, 09:20

Blot en kort note - hvis i vil lave spil som 'content' så er venture vejen meget svær. Hvis i derimod kan skabe et spil som er mere i retning af et 'værktøj' så er det en mulighed med venture. Prøv at kig på portfolio hos f.eks. Vækstfonden og Seedcapital. Det er ikke fordi de har noget imod spilbranchen, men de støtter ikke udviklingen af content - fordi det er en sindsyg risikabel og kompetitivt marked. Værktøj er f.eks. GamesAnalytics og Unity3d.

Hvis i har en læringsvinkel er der også muligheder med Digitiale udviklingspulje. Hvis i har en historiske eller social vinkel er der også et utal af fonde hvor i måske kan finde en vinkel.
Simon Egenfeldt-Nielsen
Ph.d, Cand. Psych.
CEO Serious Games Interactive
http://www.egenfeldt.eu/blog
http://www.seriousgames.net

User avatar
Instawin
Level 17 - Jade Raymond
Posts: 171
Joined: 30 Apr 2015, 09:28
Location: Copenhagen
Contact:

Re: Finansierings muligheder?

Unread post by Instawin » 04 May 2015, 12:35

Efter at have været på hesten i ca. 2,5 år nu (uden at have udgivet et spil tillige med), så er det min oplevelse at det er uhyre vanskeligt at opstøve kapital indenfor vort lands grænser.

Mit råd vil derfor være, i modsætning til hvad vi selv har haft gjort, at sætte jer ned og få lavet en prototype på et spil. Når I har det, så har i for det første en hel del mere erfaring med at lave spil - og tro mig, der vil altid være noget, der viser sig ikke at være så nemt som forventet.
Dernæst vil I have noget at vise frem. Gode idéer, gode intentioner og gå-på-mod er desværre ikke nok.

Det næste er, at I skal være opmærksomme på er, at oprette sin egen virksomhed og lave spil handler (desværre, vil nogen synes) også om at kunne drive en virksomhed - og det vil investorer også være MEGET interesseret i.
Derfor skal I have gjort jer nogle velovervejede tanker om f.eks. hvad er det for et spil vi vil lave? hvorfor? Hvordan kan det sælge? Hvordan er konkurrencen på det marked i forvejen? Hvorfor er vores spil bedre? Hvem er vores primære målgruppe, og hvorfor? Hvor købestærke forventes de at være? Hvordan regner vi med at nå ud til vores målgruppe?
Og et hav af andre ting, der hører med til at udvikle et produkt (computerspil, mælkekartoner, fluesmækkere eller whatever), få det ud på markedet og få gjort opmærksom på, at det er tilstede, for dernæst at få noget "tracktion" i salget.

Så ... begynd på en prototype til ét eller andet. Bliv klogere, dygtigere, og end op med noget I har at vise frem.
Og sørg for at lave en prototype der virker - den behøver ikke se godt ud. Det er vigtigere at vide spillet er fedt, og gameplayet sjovt, end at det ligner en million - i hvert fald på den korte bane.

Well, det er den erfaring jeg (vi) har gjort mig (os) henover de 2,5 år vi nu har forsøgt at operere i denne branche som "nye spillere".
Rasmus Ravnsbjerg Byriel
Game Director - GameMasterz

You miss 100% of the shots you don't take.

The difference between master and beginner - The master has failed more times than the beginner has even tried!

Post Reply